Hvorfor e-retning?

Der er mange gode grunde til at rette elektronisk. Overordnet set er det vanskeligt at fastholde idéen om, at elevernes skriftlige arbejde i matematik skal foreligge i fysisk form, når computerens betydning i undervisningen og uden for klasselokalet vokser. Den fysiske form er generelt vanskeligere at håndtere, og at rette elektronisk åbner for nye muligheder for læring, der ligger i forlængelse af det højnede fokus på skriftlighed. De elektroniske besvarelser og rettelser muliggør let genaflevering og processkrivning i matematikundervisningen. En anvendelse af de muligheder og fordele, den elektroniske og systematiserede retteproces tilbyder, er lige for.

Hos eleverne nyder en samlet, elektronisk portefølje af opgaver også større popularitet grundet sin tilgængelighed, og læringen sikres optimale betingelser, når eleverne i langt højere grad udnytter denne tilgængelighed til læring ’på langs’, dvs. kan få overblik over lærerkommentarer og besvarelser over tid kan sætte ind, hvor det er mest effektivt. Med andre ord lægger den elektroniske besvarelse op til grundtanken om, at eleverne skal bringes til at reflektere over egen læring på baggrund af de rettede besvarelser.

Når en fasttømret og indlært arbejdsgang skal ændres, tager det ofte tid og udløser frustrationer, der let slører fordelene ved den ændrede arbejdsgang. I starten vil det givetvis tage længere tid at rette elektronisk, og man bliver stillet i dilemmaer hvad angår rettenorm og principper for kommentering. Overgangen kræver desuden, at man i starten kommer til at bruge tid på at opbygge et tilstrækkeligt kendskab til nødvendige IT-værktøjer. Ydermere kommer man muligvis til at inddrage elevernes erfaringer med rettelserne i processen, og langsomt tilpasses og forfines det elektroniske rettearbejde, så fordelene står tydeligt frem. (TRYK PÅ FIGUREN FOR AT FORSTØRRE)

Evalueringsteori

Evaluering defineres normalt som bedømmelse eller værdisættelse og har derfor nær tilknytning til værdi og vurdering. Evaluering er altså ikke blot en konstatering, men skal sættes i relation til et værdiudsagn. Evaluering er altså en værdisættelse af en proces, et produkt eller en hændelse.

Med evaluering forstås en systematisk analyse og vurdering af pædagogiske processer, produkter og faktorer, med henblik på at planlægge, informere, rådgive, styre, justere og udvikle.

Samlet kan man måske sige:

          Evaluering kan betyde at vurdere noget efter en standard.

          Evaluering er en systematisk og/eller kritisk vurdering eller erfaring.

          Evaluering skal kunne dokumenteres.

          Evaluering kan bruges til at justere og udvikle.

I forbindelse med uddannelse og læring er evaluering vigtig – af flere grunde. Der er et mål med enhver læreproces og evalueringen et væsentligt element i forbindelse med at sikre og synliggøre at målet er nået. Evaluering kan også bruges i selve læreprocessen, for at sikre at man er på den rette vej og kan samtidig bruges til at justere selve processen.

Evalueringen skal altså hænge sammen med de mål der sættes, dvs. det er afgørende vigtigt at gøre sig klart hvorfor man evaluere og hvad man skal bruge det til, elles kan man ende som kirurgen, der selvevaluerede på flg. måde: ”Operationen gik planmæssigt og godt, men patienten døde.”

Der er forskellige grunde til, at man evaluerer – og man deler traditionelt evaluering op i 2 typer: Summativ og formativ evaluering.

Summativ evaluering er den afsluttende evaluering. Prøver ved afslutning af undervisningssekvenser samt ved afslutning af undervisningsforløb (fx eksamen) er summative evalueringer. En summativ evaluering fastlægger et “kvalitetsniveau” – man får en udtalelse eller en karakter, som på en eller anden måde hviler på et sammenligningsgrundlag. Når en lærer på et hold giver summative evalueringer i forbindelse med en opgaveløsning eller et projekt, er grundlaget ofte fagplanen og underviserens erfaring med, hvor et niveau i det bestemte fag på den bestemte uddannelse skal ligge.

Ved formativ evaluering er formålet at sikre underviseren og de studerende en feed back, som kan anvendes ved udvikling af læringssituationen, undervisningen og planlægningen af det videre forløb. Formativ evaluering anvendes således løbende som en del af den pædagogiske proces og er et helt nødvendigt værktøj i alle undervisningssituationer og undervisningsformer. Jo mere de studerende overtager ansvaret for undervisningen, jo mere vil også de studerende have et behov for at evaluere ikke alene deres egne resultater, men også andres sammen med de pædagogiske processer.

Fejltyper

For at kunne præcisere, hvordan man mest hensigtsmæssigt kommenterer elektronisk, kan man skelne mellem to typer fejl: formfejl og forståelsesfejl. Andre typer fejl, som vi ikke berører her, er fejl i brug af værktøj og tryk-/regnefejl.

Formfejl er specielt et fokus for det skriftlige arbejde hos elever, der kan komme til skriftlig eksamen. De træner også til disciplinen matematisk fremstilling, dvs. skal vise tydelig matematisk forståelse og tankegang, udmøntet i god brug af forklarende matematisk tekst, metode, notation, layout, skitser og konklusioner. Ved fejl og mangler i dette er der ikke tale om matematiske fejl som sådan, men mere mangler i retning af god matematisk skik og fremstilling, om end grænsen selvsagt er flydende.

Forståelsesfejl er fejl, hvor eleven udstiller en manglende eller fejlagtig forståelse i besvarelsen. Det er lærerens opgave at påpege begge typer fejl i sin kommentering, men kan med fordel kommenteres forskelligt: Hvor formfejl er – groft sagt – en lukket kategori af fejl, så er forstålsesfejl mere komplekse og potentielt tidskrævende i rettearbejdet. I det elektroniske rettearbejde kan man sikre, at man ved hjælp af standardkommentarer giver samme kommentar til samme type formfejl på tværs af eleverne og på tværs af elevens besvarelser. Det vil frigøre hos læreren tid til at kommentere forståelsesfejl konstruktivt (give hjælp til selvhjælp, så eleverne opnår læring pba. kommentarerne). Man kan ydermere vælge at kvantificere mængden af formfejl i en opsummering til eleven, så de ved, hvor de laver flest fejl. Endeligt kan man i selve kommenteringen give de enkelte fejltyper forskellige farver eller typografi, så eleven er indforstået med fejltypen, før de læser kommentaren igennem. Det kan være en meget god forventningsafstemning.

Hvis man giver standardiserer sine kommentarer til formfejl, kan eleven hurtigt ’læse sig ind’ på rettelsernes natur og forholde sig til formfejl på én måde og forståelsesfejl på en anden måde. Vi ønsker netop, at eleven skal kende forskellen, og at de naturligvis er bevidste om, at forståelsesfejl er huller i forståelsen, og de skal udbedres. Derfor er det lettere for eleven at forholde sig til en større mængde kommentarer, hvis de er velvidende om, at mange af kommentarerne henvender sig til én særlig form for lukkede formfejl. Man kan sige, at eleven kan behandle formfejl kvantitativt med henblik på at udbedre de værste mangler først, mens forståelsesfejl behandles kvalitativt med den enkelte forståelsesfejl i fokus. Med en standardiseret og tydelig kommentering er det lettere at identificere og fokusere på hhv. formfejl og forståelsesfejl, og eleven kan hurtigere danne sig det overblik, der skal til for at kunne bruge rettearbejdet effektivt og konstruktivt.


E-retning og processkrivning

Processkrivning er en velkendt skriveteknik/metode/arbejdsform indenfor dansk:[2]

Den procesorienteret skrivepædagogik tager udgangspunkt i gode skribenters skrivevaner og bygger på en antagelse om, at man som skribent må opdage, hvordan man skriver, hvis man vil skrive bedre. Det er naturligvis langt lettere at opdage, hvordan man egentlig skriver, hvis de enkelte elementer i skriveprocessen trækkes tydeligt frem i lyset.

Kernepunktet i et procesorienteret skriveforløb er, at skrivearbejdet indeholder langt mere end selve skrivningen, og at hver fase indeholder bestemte skriveredskaber og arbejdsstrategier, som er værd at kende til.

Skrivning i faser: Idefase (førskrivning), stofindsamlingsfase, skrivefase, responsfase, skrivefase, vurderingsfase og offentliggørelsesfase.

Men også i matematik bliver processkrivning brugt som arbejdsform:[3]

Når vi arbejder med matematik rapporter, vil vi bruge den arbejdsform der kaldes processkrivning. Det betyder, at I afleverer jeres rapport af flere omgange og får rettelser og kommentarer retur, som I så benytter I jeres videre arbejde med rapporten. Rapporten bliver først endeligt godkendt, når den er uden væsentlige fejl og på et tilfredsstillende niveau. Til hvert emne/projekt hvor I skal aflevere en matematik rapport vil I sammen med oplægget få udleveret et bedømmelsesskema, så I fra starten ved hvordan rapporten bedømmes og hvilke kriterier der skal opfyldes, for at rapporten kan godkendes.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved om processkrivning som vist ovenfor i matematik. I dansk benyttes gerne hurtigskrivning i den indledende skivefase af processkrivning. Dette giver ikke rigtig mening for processkrivning i matematik. Kernen for processkrivning i både dansk og matematik er responsfase med efterfølgende skrivefase. Dermed knytter processkrivning sig nok i særlig grad til matematikprojekter og nok i mindre grad til besvarelse af standard/typeopgaver i form af f.eks. eksamensopgaver.

I hovedmenuen processkrivning er der link til to cases med en beskrivelse af erfaringer med rettestrategier på to forskellige hold. Det ene hold er et 1.g hold med matematik på C-niveau og det andet hold er et B-niveau valghold sammensat af elever fra to forskellige klasser hvor matematik løftes fra C niveau til B.

 


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: